Bøger

Helt til grinhelt-til-grin-forside_endelig-version

Helt til grin introducerer forskellige humor- og komedieteorier og giver en generel introduktion til forskellige audiovisuelle komediegenrer. Bogen rummer kapitler om alt fra tv-satire og sketchshows til moderne romcoms, sitcoms, dramedier og webserier. Der er langt fra Roy Andersson og Wes Anderson til fupdokumentarer og moderne YouTube- og remixfænomener, men Helt til grin prøver at rumme dem alle og at give en bredspektret indføring i moderne audiovisuel komik.  

Helt til grin er produceret i et samarbejde mellem 16:9 og VIA Film & Transmedia, og den er skrevet af forskere, kritikere og filmfolk fra hele landet.

Død over Hollywood            doed-over-hollywood-forside_hollywoodskilt

KOSMOS SERIEN er en spændende ny bogserie, der undersøger popu­lærkulturen og kunstens mange sammenflettede betydninger. Denne anden bog i serien (Død over Hollywood) tager bølgen af New Hollywood­film fra især 1970’erne op til revision og kigger på, hvordan disse nye filmklassikere trækker dybe eksistentielle spor i en populærkultur, der ellers har ten­ dens til at sky tilværelsens mere alvorlige emner.Bøgerne i KOSMOS­serien tager læseren med på et joyride gennem overraskende sammenhænge, oversete detaljer og tankeprovoke­rende analyser. De kommende udgivelser behandler følgende emner: Selvtægt og overlevelse i action­ og gyserfilmen, overvågning som tema i populærkulturen, samt Indiana Jones og eventyrfilmen.

TV Peakstvpeaks

På baggrund af adskillige kilder og mere end 100 interview med diverse tv-forskere, fans og serieskabere udforsker TV Peaks de skift, som er sket i tv-landskabet i løbet af de seneste 25 år. Bogen henvender sig til studerende, serienørder, Twin Peaks-fans og andet godtfolk. Bogen har fået en broget modtagelse, men Berlingskes Jacob Wendt Jensen mente, at den er “værd at hylde” og tildelte den fire stjerner. Foruden de mange eksklusive interview indeholder bogen også en række eksklusive billeder, som generøst er stillet til rådighed af fans og cast- og crew-medlemmer såsom Richard Beymer, Angelo Badalamenti, Duwayne Dunham og Richard Hoover.

paradoksets-kunst_facebook-coverParadoksets kunst

David Lynch er en mand af mange modsætninger, og Paradoksets kunst udforsker netop de modsætninger og paradokser, som etableres i instruktørens forskellige film- og tv-produktioner. Bogen er den første i Danmark til at beskrive og analysere David Lynchs samlede værk fra midnatsfilmen Eraserhead (1977) til den udsyrede digitalfilm Inland Empire (2006). Bogen er bl.a. blevet anmeldt i Politiken, Ekko og MedieKultur, og Frederiksberg Bibliotek og Nordjyske havde den med i deres lister over årets bedste (fag)udgivelser.

Guldfeberguldfeber

Der findes groft sagt to grupper af filmtilskuere: Dem, som elsker Hollywoodfilmen og som hvert år ser frem til det stort anlagte Oscarshow, og dem, som fnyser i foragt over Oscaruddelingen og alt det, den repræsenterer. 16:9-antologien Guldfeber – På sporet af Oscarfilmen er den første danske behandling i bogform af Oscaruddelingen og de film, som gennem tiden har modtaget hovedprisen. Der er plads til både kritik og fascination af showet og de mange vinderfilm, men først og fremmest dyrker bogen en sober, seriøs og nuanceret gennemgang af Oscarhistorien og de forskellige film. Bogen er bl.a. blevet anmeldt i Jyllands-Posten og Nordjyske.

ffvFjernsyn for viderekomne

Da 16:9 i 2009 begyndte at barsle med idéen om en akademisk antologi vedrørende nyere amerikanske tv-serier, var der ikke mange danske forlag, som havde interesse i at udgive bogen. Emnet var for snævert og nicheorienteret, lød det, men efter bogens udgivelse i 2011 (på Turbine-forlaget) er amerikanske tv-serier blevet lidt af en landeplage. Den anmelderroste Fjernsyn for viderekomne var den første seriøse danske bog om de nyere amerikanske tv-serier fra The Wire til Mad Men og Breaking Bad, og den er blevet omtalt og anmeldt i bl.a. Information, Politiken og Weekendavisen.

Reklamer