Han, hun og David Lynch – oplæg på filmhøjskolen i Ebeltoft

Ebeltoft

Mit oplæg om køns- og familieforhold hos David Lynch er vel overstået, og vi kom omkring Eraserhead (1977), Blue Velvet (1986), Twin Peaks (ABC, 1990-1991), Wild at Heart (1990), Industrial Symphony No. 1 (1990), Fire Walk with Me (1992), Lost Highway (1997), The Straight Story (1999), Mulholland Dr. (2001), The Missing Pieces (2014) og en lille reklame for Lynchs egen kaffeblanding. Jeg talte primært om dysfunktionelle familierelationer, gentagelsestvang, forholdsmønstre, som gentager sig, og gensidige kontrol- og (af)magtforhold. Men der blev også plads til et par eksempler på familien som et positivt og trygt rum og på nogle gode dynamikker og relationer imellem fx far og datter, som man oplever det i The Straight Story. Folk virkede tilfredse, og det varede fra 14.00 til 17.10 med 30 minutters pause, og kun enkelte af kursusdeltagerne faldt i søvn. 

Reklamer