Moderne audiovisuel komik – en kommende antologi

vlcsnap-2016-02-18-01h04m29s253

16:9 arbejder i øjeblikket sammen med VIA Film and Transmedia i forbindelse med en bogudgivelse, som forventes at udkomme ultimo 2016 (red. Henrik Højer & Andreas Halskov). Bogen er en antologi i stil med 16:9‘s første to bogudgivelser (Fjernsyn for viderekomne og Guldfeber), men denne gang er emnet moderne audiovisuel komik på tværs af forskellige medier. Bogen vil behandle alt fra film og tv-serier til diverse populære webfænomener, og den runder så forskellige genrer som sitcoms, komiske webserier, moderne dansk sketchkomik, romcoms og gross-out-komik, kunstneriske long take-komedier af instruktører som Wes Anderson og Roy Andersson og diverse remixfænomener på Internettet samt komik i forbindelse med reklamer og dokumentarfilm. Bogen er en kombination imellem det akademiske, det formidlende og det personlige (idet den er skrevet af både akademikere, kritikere og branchefolk), og den fokuserer på aktuelle udtryk indenfor audiovisuel komik og på film, web- og tv-produktioner, hvori komikken faktisk bliver skabt eller frembragt gennem den audiovisuelle stil. Hvor komikken ikke blot udspiller sig foran kameraet, men hvor kompositionerne, beskæringerne, klipningen, lyset og lyden også medvirker til at frembringe latter.

Bogen er tænkt som en introduktionsbog til de højere læreanstalter. Der vil være bidrag af bl.a. Mads Grage, Erlend Lavik, Jakob Isak Nielsen, Freja Dam, Louise Brix Jacobsen, Kenneth McNeil, Henrik Højer, Steffen Moestrup, Mathias Bonde Korsgaard og Hanne Bruun. Jegselv er forfatter til bogens introduktionskapitel (s.m. Jakob Isak Nielsen) samt et kapitel om moderne smart-coms (dvs. smarte, selvrefleksive, stilbevidste og udfordrende sitcoms, som bryder med mange af genrens traditionelle stiltræk; eksempler herpå er bl.a. Arrested Development, Modern Family, 30 Rock, Parks and Recreation, The Office, Flight of the Conchords, Scrubs, Community og Better off Ted). Nedenfor ses et udsnit, som måske/måske ikke kommer med i bogen, men som forhåbentlig kan give et billede af bogens tilgang:

****

… I den første scene ser vi en lettere overvægtig kvinde sidde på en bænk ved siden af en tyk mand, der bærer guldkæde om halsen, tatoveringer på begge arme og en gammel nittevest i stil med dem, som man kender fra heavy- og punkmiljøet i 1980’erne. ”Kan du ikke gå?”, spørger kvinden i det, der lyder som en pudsig blanding imellem jammer og resignation. Manden med det farvede røde hår, nittevesten, tatoveringerne og ølmaven reagerer ikke på kvindens ord, hvorfor hun snart gentager sin opfordring: ”Forsvind!” Stadig ingen reaktion fra manden, der sidder som forstenet på bænken, med en lille hund liggende stille foran sig. ”Kan du ikke godt tage at gå?”, spørger hun igen, denne gang med større grad af eftertryk og jammer. ”Hvad med hunden”, spørger han endelig. ”Det er jo din hund”. Kvinden fortsætter ufortrødent og mener, at både manden og hunden skal forsvinde. ”Der ingen, der synes om mig”, begynder hun pludselig at jamre, og skønt manden forsikrer hende om, at han holder af hende, så holder hun fast i sit krav. Efter 1:16 min. rejser manden sig endelig fra bænken, ledsaget af nogle komiske, non-diegetiske trut fra en trompet. Herpå forlader han kvinden, som fortsat sidder i forgrunden af billedet, i stort set samme positur, som hun havde indtaget fra scenens begyndelse. Scenen skal til at slutte, og kameraet har på intet tidspunkt bevæget sig, og på intet tidspunkt har vi fået et klip. Manden med guldkæden, ølmaven, tatoveringerne og den lille søde hund forlader billedet, men pludselig sker der noget. Et ansigt titter frem bag et træ i billedets mellemgrund.

Du levanda_a  Du levanda b                 Fig. 1-2: Billedpar fra Du levande (2007).

Ansigtet viser sig at komme fra en ukendt mand, der pludselig dukker frem i billedet og forlader scenen ordløst. Men hvad lavede den ukendte mand bag træet, og hvorfor kom han først frem nu? Lyttede han nysgerrigt til samtalen imellem den tykke mand og den ditto overvægtige kvinde, eller kunne han bare ikke finde et passende tidspunkt at forlade stedet på? Ønskede han ikke at afbryde den pinagtige scene, som havde stået på i mere end tre minutter?

Dette eksempel, taget fra Roy Anderssons Du levande (2007), bruger de forstenede karakterer, det stillestående kamera og den pludselige introduktion af non-diegetisk trompetmusik og billedets dybdeplan som nogle afgørende elementer i dens komik. Og det er netop denne form for komik, som bogen her handler om: Den moderne audiovisuelle komik, som ikke blot opstår foran kameraet, men som skabes i et sindrigt og mediebevidst samspil imellem skuespillet og de filmtekniske greb…

****

Reklamer