Død over Hollywood – et skriveprojekt tager form

AM-AnnMargret-carnalknowledge-dista

I skrivende stund er jeg ved at lægge sidste hånd på førsteudkastet til en bog med titlen Død over Hollywood – eksistentielle spor i New Hollywoodfilmen. Denne bog bliver forhåbentlig anden del af Kosmosserien, en nystartet og interessant bogserie, som behandler smalle, uaktuelle og skæve filmemner på en begejstret og entusiastisk men også nørdet og langhåret vis. Bogserien fokuserer ikke på metodetæthed og akademisk stringens, men på en smittende begejstring for film, en filmfaglig indsigt og en nørdet tilgang til filmmediet og filmkunsten. Nedenfor ses et kort udsnit fra det kapitel i bogen, som handler om fremmedgørelsestemaet i værker som The Graduate (1967, Fagre vokse verden), Five Easy Pieces (1970), Carnal Knowledge (1971, Kødest lyst) og Taxi Driver (1976). I will keep you posted…

****

UDDRAG FRA KAPITEL 5 (FØRSTE UDKAST):

I filmens indledning lignede Sandy en etiker, der påtog sig et ansvar for sine medmennesker og efterlevede de krav og pligter, som et venskab og et parforhold indebærer. Pludselig, med denne kamerahenvendelse, minder Sandy dog mere om en spidsborger, der blot efterlever samfundets normer og dyrker den gængse fortælling om parforholdets fortræffeligheder. Al glæde og livslyst er trukket ud af monologen, som er fremsagt i en flegmatisk, staccatoagtig stil, og øjnene afslører ingen lykke eller tilfredshed. Man kommer uvægerligt til at tænke på Søren Kierkegaard og det førnævnte citat: ”Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele…”

Dette er således også omdrejningspunktet for filmens kardinalscene, som findes efter ca. en times spilletid. Denne scene forløber over godt ni minutter og har en gennemsnitlig indstillingslængde på hele 12,32 sekunder, hvilket er medvirkende til at skabe en trykkogeragtig stemning for tilskueren, der blot ville ønske at slippe ud, at få et befriende klip til en ny og mindre pinagtig scene. Jonathan har i mellemtiden fået en partner, Bobbie spillet af Ann-Margaret, og Bobbie ønsker af uvisse årsager at blive gift med Jonathan, der ellers behandler hende som en provisorisk fristelse blandt mange andre. Scenen udvikler sig til et skænderi i nogle lange og særdeles pinagtige kameraindstillinger, som oftest er stationære eller helt statiske. Jonathan har efterhånden fået svært ved at føle arousal med Bobbie, og han beklager sig over, at ”affærer ikke bare kan opløse sig selv på en god og naturlig måde”. Dette udvikler sig til følgende meningsudveksling:

 

Bobbie: Jonathan, do would want it to be over between us?

Jonathan: Why does it have to be one way or the other?

Bobbie: You don’t want me to leave?

Jonathan: I want you right here where you belong.

Bobbie: What about you?

Jonathan: When I’m here, I’m here. When I’m not here, I’m there.

Bobbie: Where?

Jonathan: Wherever!

[…]

Bobbie: Marry me, Jonathan. Please, marry me.

Jonathan: You’re trying to kill me.

Bobbie: Marriage isn’t death

Jonathan: Oh, Bobbie… You don’t need me. Why do you let yourself in for this kind of abuse? Walk out. Leave me. Please, leave me. For God’s sake, I’d almost marry you, if you’d leave me.

Det kan synes oplagt at læse dette som en diskussion om køn og kønsroller, men samtalen imellem Bobbie og Jonathan skildrer to forskellige – begge tragiske – forsøg på at finde tilfredshed i en tilværelse, som er præget af meningsløshed og mismod. Og den ligner til forveksling en scene fra Samuel Becketts Endgame (1957). Jonathan behandler Bobbie dårligt og jager kun de hurtige, forbipasserende udskejelser, men Bobbie søger Jonathan og jager ægteskabet af ligeså tvivlsomme årsager. For Jonathan er udskejelsen et midlertidigt mål, der kortvarigt kildrer hans lystfølelse, og for Bobbie og Sandy er ægteskabet og tosomheden et selvstændigt mål, uden hensyn til lyst eller lykkefølelse. Én ting har de dog alle tilfælles: De er ulykkelige i deres tilværelser, hvad enten de (an)erkender det eller ej.

****

Traileren til Mike Nichols’ Carnal Knowledge (1971) kan ses her:

 

Reklamer