Bog om vampyrfilm og -serier (teaser)

Nosferatu

Sammen med Henrik Rytter, filmnørden over dem alle, er jeg igang med at skrive de første kapitler til en kommende undervisningsbog om vampyrfilm og -serier. Bogen er del af en serie af undervisningsbøger, som forsøger at formidle forskellige filmgenrer, -strømninger og -tendenser til elever, studerende og kursister i et lettilgængeligt sprog. I begyndelsen af januar afleverer vi udkastet til vores første del, og først senere næste år vil første ‘draft’ af hele bogen foreligge.

I bogen vil man kunne læse om Sheridan Le Fanus “Carmilla”, og man vil høre om historiske personer som Elizabeth Bathory og Vlad “Tepes” Dracula. Man vil desuden høre om de såkaldte penny dreadfuls og om skrækkelige, fascinerende historier fra samarbjedet imellem Werner Herzog og Klaus Kinski (der bl.a. arbejdede sammen ifm. 1979-remaket af Nosferatu). Bogen vil runde alt fra klassiske stumfilm og tidlige tonefilm (fx La manoir du diable [1896], Nosferatu [1922] og Vampyr [1932]) til moderne tv-serier som Buffy, the Vampire Slayer (The WB/UPN, 1997-2003) og True Blood (HBO, 2008-2014), for ikke at nævne arthouse-film som Dracula: Pages from a Virgin’s Diary (2002) og billige, semipornografiske sager som Spermula (1976). Bogen kommer selvklart til at beskrive det victorianske samfund og litterære klassikere fra denne periode, men bogen vil også runde nogle rå og realistiske film fra USA, Sverige, Korea og andre lande, og hvis vi er heldige, så viser den også lidt hud…

Vampyros-LesbosFrame grab fra Jesús Francos Vampyros Lesbos (1971).

 

Nå, ja, og så vil den også rumme citater af denne herre, der desværre ikke længere er iblandt os:

 

Reklamer