Dokumentarismen når nye højder – om Looking for Exits

LFE

Jeg vil gerne – kort – slå et slag for dokumentarfilmen Looking for Exits (2015) af kulturjournalisten og instruktøren Kristoffer Hegnsvad. Filmen er et forrygende eksempel på dokumentarisme i det nye årtusind: Den drejer sig om en meget interessant og i sig selv fængende person (en såkaldt ‘wingsuit basejumper’ ved navn Ellen Brennan), som den meget loyalt følger. Men den er også en billedberusende æstetisk oplevelse på en måde, som man kender det fra Werner Herzog og andre af tidens tværgående instruktører. Blændende totaler og supertotaler viser tilskueren de på én gang faretruende og sublime landskaber og situationer, som filmen handler om.

Der er al mulig grund til at forelske sig i Hegnsvads film, hvilket jeg også har gjort (dette vil jeg skrive meget mere om i en anmeldelse indenfor den nærmeste fremtid), og der er adskillige gode grunde til at se (flere) dokumentarfilm. Ikke at man overhovedet behøver at fastholde et så klart skel imellem fiktions- og dokumentarfilm. Grænsen er under konstant forskydning, afprøvning og opløsning, og fælles for de bedste film – uagtet om man kan kalde det fakta og fiktion – er deres evne til at vise os noget om ‘the human condition’, men også deres evne til at beruse os med billed- og lydlandskaber af en anden verden. Eller måske af denne verden som set med nye øjne eller fra nye vinkler og perspektiver. Og her slår det mig, at Hegnsvads værk måske tilhører en ny tendens i dansk film (på tværs af fiktions- og dokumentarfilm). En tendens hvor æstetikken og sanseligheden er kommet i højsædet…

Jeg anmelder filmen i 16:9 i den nærmeste fremtid. Et interview med Kristoffer Hegnsvad kan man finde her: 

 

Reklamer